Området

Huset ligger på Løjt Land, Sydøstjylland, et særdeles naturskønt område tæt på skov og strand. Husets gæster har fri adgang til stor legeplads og swimmingpool med omkringliggende terrasse og restaurant. Poolen er åben 15.maj – 1. okt. Direkte op ad området er der en god børnevenlig sandstrand med badebroer. En tur med færgen til den lille ø, Barsø, er en oplagt mulighed, hvis man trænger til at stresse lidt af.

Ca 50 m. fra huset ligger Aabenraa golfklub, en af landets smukkest beliggende 18 hullers golfbaner.

Der er et utal af udflugtsmuligheder i dette stykke grænseland. Den gamle søfartsby, Aabenraa, hvor byens museum fortæller om både byens historie og regionens spændende søfartshistorie. Her er smukke skibsportrætter, imponerende galionsfigurer, flaskeskibe og sømandssouvenirs fra hele verden.

Vandreture ved Varnæs Vig og Gråsten Slot , som hvert år er samlingssted for den kongelige familie.

Lidt længere mod syd, Flensborg, med en spændende gågade og mulighed for indkøb.

Byen Sønderborg har også meget at byde på. En charmerende havnefront med cafeer og restauranter, Sønderborg Slot, og lidt uden for byen Historiecenteret Dybbøl Banke, der byder på spændende rundvisninger, udstillinger, film m.v. Alt sammen giver et fantastisk billede af krigen i 1864. Herfra er der ikke langt til Danfoss Univers på Als, hvor man kan opleve naturens kræfter på egen hånd.

Ca 25 km nord for området ligger Haderslev, som har en charmerende gammel bydel, domineret af byens imponerende domkirke.

Mod vest er et besøg ved Højer Sluse og Vidå Sluse samt vadehavsområdet et besøg værd. UNESCO har netop udpeget den danske del af Vadehavet som verdensarv.

Mulighederne er mange, hvis I vælger et ophold i dette stykke Sønderjylland.